Det Svømmende Luciaoptog – når kultur og natur mødes
Skrevet af Susan Vinzents & Lea Tang Møller
Tirsdag d. 13. december 2022 svømmede 12 Luciasvømmere ud i badezonen i Nordhavn. Himlen var sort ligesom vandet og kajen var fyldt med mennesker. Lidt under halvdelen af svømmerne bar våddragter og de andre var kun i badetøj med eller uden neopren sokker/handsker – alle havde en lyskæde på hovederne.
Imens sang et kor smukke luciasange og en håndfuld søspejdere stod ”vagt” med fakler. Publikum var begejstrede og forbløffede i de små 10 minutter optoget varede. Svømmerne blev fulde af endorfiner og dampede af den særlige energi og gnist, som kommer, når man har svømmet i koldt vand.
Selve ideen blev skabt i 2020, hvor julen var aflyst pga. Corona og vores muligheder var stærkt begrænsede af forsamlingsforbud. Vi var en håndfuld svømmere, 2 i våddragter og 3 i bare Speedo’s. Jeg havde lavet en playliste, som blev spillet på Soundboks og vi satte bare i gang med at svømme uden at have nogen plan. Jeg tror, at vi svømmede i 12-13 minutter, men vandet var vist også næsten 5c, det var koldere i år.
Selv nu mener jeg, at vi i høj grad har brug for at skabe fællesskaber, ligesom vi har brug for at komme tættere på vores natur for at forstå den og i sidste ende redde den.
For mig er det svømmende luciaoptog blevet en kombination af kultur og natur. Det er ikke en sportsbegivenhed, men den viser os i høj grad, hvor meget mennesket er i stand til. Reelt er svømmernes oplevelse aller vigtigst for mig! Det er en smuk surrealistisk oplevelse at svømme i mørket mens der bliver sunget og klappet. Fællesskabet spreder sig både blandt svømmerne og fra publikum. Det føles som kærlighed.
Det Svømmende Luciaoptog, en tradition, der er kommet for at blive!
– fra en deltagers perspektiv
Sidst jeg deltog i et Lucia-optog var i 6. klasse for mere end 30 år siden. Dengang var det gymnastiksalen på min gamle skole i Herlev, der dannede rammen. Helt anderledes var det den 13. december, da jeg sammen med 11 andre ”is-svømmere” klatrede ned af den isklædte stige ned til Nordhavnens mørke og godt 3 grader kolde vand. Med lyskæder viklet om huerne og lys i havtaskerne begav vi afsted i formation, mens koret fra Hans Egedes Kirke sang for os og de mange fremmødte tilskuere.
Indrømmet, jeg var lidt usikker på, om jeg kunne holde til de godt 10 minutter, det var planlagt, at vi skulle være i vandet – mest fordi vi skulle svømme langsomt – men koncentrationen, oplevelsen og tilskuernes begejstring gav en god del ekstra varme. Vores to Lucia-forsvømmer-brude fik os omkring i hele bassinet, og sammen holdt vi øje med hinanden og sikrede, at alle var ok.
Hvis optoget var fint at se på fra kajen, så var det om muligt en endnu finere oplevelse fra vandsiden. Som næstsidste svømmer i min kæde var det en stor fornøjelse at se de pyntede svømmerne foran mig og høre tilskuernes opmuntrende tilråb og klap, som vi svømmede forbi. Tak for det!
Knap 9 minutter var vi i vandet, inden den varme sauna hjalp med at tage toppen af det værste ”after drop” og vi samledes til gløgg og æbleskiver i klublokalet – alle høje på det kolde vand og den skønne oplevelse.
Nordhavn og Copenwater har uden tvivl fået sig en ny juletradition. Jeg har i hvert fald allerede meldt mig til at deltage igen næste år. Kom og vær med. Der er lyskæder nok til alle.
Rigtig god jul og godt nytår – vi ses i vandet!
