Tre Copenwaterfisk svømmer Radikal Swim i Llafranc
Skrevet af Sara Eriksen
Om formiddagen d. 9 oktober står jeg på strandpromenaden i den lille kystby Llafranc, ca. 2 timers kørsel fra Barcelona. Byen er vært for den store svømmebegivenhed Radikal Swim Ocean 52, og er forvandlet til et sandt mekka for alle åbenvandsentusiaster med mere end 1500 tilmeldte, som skal svømme alt mellem 1,7; 3,5 eller 7 km. Heriblandt 3 Copenwaterfisk: Christine, Jesper og undertegnede. Byens strandpromenade med cervezaria og croissanteria på første række, har fået selskab af boder med svømmegear, våddragter på bøjlestativer, stemningsmusik i højtalere og storskærm med livetransmissioner fra dagens svøm. Stranden vrimler med forventningsfulde svømmere travlt med at iklæde sig våddragter og smøre vaseline i nakken. Svømmernes badehætter afslører distancen på deres svømmeruter. Christines og Jespers badehætter er sorte, de skal svømme 3,5 km samme formiddag. En færge venter på at sejle dem ud på havet til en samling af klipper, som er udgangspunktet for deres svømmerute. Over os har skyerne trukket sig sammen, havet er diset og samler sig i mørke krusninger. Jeg både gyser og er lidt misundelig ved tanken om at blive sejlet ud på det store åbne Middelhav. Men det må blive næste år. I mit net ligger nemlig en grå badehætte, som betyder jeg senere skal svømme distancen på 1,7 km langs Llafrancs kyststrækning.
Senere følger jeg en smuk rute som snor sig op i klipperne langs kysten. Imens kan jeg ud over havet se de første svømmere på 3,5 km ruten nå i mål ved stranden til lyden af musik og glade klapsalver. Jeg når frem til mit starting point, puster havtasken op, og smelter ind i mængden af de mange hundrede neoprenbeklædte svømmere på stranden. Jeg tæller med da der tælles ned fra ti på spansk, og så løber vi i vandet. Og måske fordi jeg aldrig har crawlet mig igennem Middelhavet før, chokerer havets markante saltsmag mig. På trods får jeg kilet mig ind i en stime af svømmere, hvor store balloner og mange følgebåde guider os langs den smukke kyststrækning. Havet løfter mig op og ned imellem store, runde bølgeformationer, og jeg tænker på Christine og Jesper, som tidligere har ligget flere km ude i det åbne hav. Dagens første solstråler skyder igennem skyerne da jeg er halvvejs på ruten. Middelhavet forvandler sig til et gennemsigtigt blåt glansbillede, havbunden kommer til syne, og jeg bliver lykkeligt mindet om de fantastiske øjeblikke livet rummer som åbenvandssvømmer. Jeg når i mål i solen til lyden af musik og livespeaks, heppende fremmødte på stranden og kan glædeligt highfive Christine og Jesper, som selv har haft en fantastisk svømmeoplevelse. Vi fejrer vores svømmebedrifter på bar om aftenen i festligt selskab med andre medsvømmere og kolde cervezas (selvfølgelig), som sjældent har smagt bedre.
