Der var en gang …
Skrevet af Hans Henrik H. Heming
Kender du det? Nogle gange befinder du dig et sted, i tid og i rum, uden egentligt lige at kunne huske, hvordan du lige endte dèr? Det kan være på cyklen, eller bilen, på vej på til arbejde eller en aftale, hvor du pludseligt kommer frem uden helt at kunne huske hvordan.
Sådan oplever jeg det også lidt med Copenwater, som jeg synes er landet et godt sted – selvom vi bestemt stadigt er på vej. For nye medlemmer, tænker jeg, så må det være som om at dukke op til festen, hvor der er allermest gang i den. Ude i køkkenet, hvor humøret er på sit højeste, men hvor erindringen om, hvordan festen egentligt lige startede er lidt blurry….men vigtigt er det jo, engang i mellem, at huske på historien.
…once upon a time
Starten…
I 2011 blev jeg af min lillebror inviteret til at deltage i en triatlon-konkurrence i København, hvor jeg skulle svømme, en anden cykle og han skulle så løbe den efterfølgende maraton. På det tidspunkt havde jeg holdt en svømmepause på ca. 25 år. Som de fleste lærte jeg at svømme i min skoletid og jeg brugte også lidt mere tid på at svømme her end de fleste. Jeg blev aldrig rigtig hurtig og nåede ikke helt podie-niveauet, men lærte om mig selv, at det der med udholdenhedssport, det synes jeg er rigtig sjovt.
En måned inden triatlon-konkurrencen købte jeg mig så en våddragt og begyndte at træne i lagunen ved Amager Strandpark – jeg var i god grundform, løb en del på det tidspunkt. Jeg havde en super dag under selve konkurrencen, hvor jeg endte i den absolutte top i svømme-disciplinen, men hey, jeg skulle jo også kun svømme.
Oplevelsen gav mig blod på tanden og i nogle måneder troede jeg, at jeg skulle træne mig op til en Ironman – meget moderne på det tidspunkt. Men jeg besluttede det anderledes og indstiftede min egen lille udholdenheds konkurrence og meldte i 2012 ud, at jeg i 2013 ville svømme rundt om Amager – i et stræk.
I den forbindelse begyndte jeg at træne en del – det var med udgangspunkt i Amager Strandpark, hvor jeg svømmede ud fra Jollerampen i den sydlige ende. Jeg meldte mig også på KVIK’s Mastershold, så jeg kunne få bassintid i vinterhalvåret. En tur rundt om Amager kræver en del meter i armene og gode træningsmuligheder.
Her mødte jeg Hans Ahle, der også svømmede udenfor, ja faktisk var han vel egentligt en af de allerførste, der svømmede jævnligt, men særligt på ydersiden af Strandparken. I Øresund. I bølgerne.
Jeg organiserede min træning ved Jollerampen og gav dem sjove navne – jeg fandt på “Svøm solen i sænk”, hvor vi svømmede onsdag aftener og jeg fandt på “Liv i lagunen”, hvor vi gav den gas på søndag formiddage. I løbet af nogle måneder oplevede jeg, at der til tider kunne møde op til 50 svømmere op, der svømmede med mig og hinanden her. Her mødte jeg så Christian og Jesper Damgaard, der i 2012 trænede til at krydse “Den Engelske Kanal”. Det var et tilfældigt møde, som siden er blevet til meget mere.
‘Udviklingen…
Her er vi så, pludseligt. Nærmest umærkeligt er vores klub vokset til landets største Open Water fællesskab. Vi afholdte den første generalforsamling i marts 2015, hvor vi foruden Hans, Jesper, Christian og jeg selv også var Casper Nordahl-Meyer, der alle udgjorde den første bestyrelse. Foruden Casper, så har vi andre holdt ved og vi udgør i dag sammen med Martin Backs bestyrelsen.
Navnet Copenwater synes vi er ret godt – historien om det er, at Hans havde en international kæreste på det tidspunkt. Hun foreslog det som en sammenskrivning af Copenhagen og Open Water – nærmest genialt. Vi er meget glade for navnet.
De første år var lidt anspændte, vi skulle lige lære hinanden at kende og selvom ambitionerne faktisk var store fra starten, så var vi ikke så stor en klub. De første 2-3 år var vi omkring 100 medlemmer, der jo faktisk kun var aktive i sommerhalvåret, hvor det var muligt at svømme udenfor. Og på det tidspunkt kun ved Amager Strandpark.
Jeg var selv lidt i mod det i starten, men i 2017/2018 besluttede vi, at søge om bane-tider i de indendørs københavnske svømmehaller, hvilket betød, at vi også kunne svømme, selvom vandet var koldt udenfor. Det var på mange måder en naturlig udvikling og betød flere medlemmer i klubben.
De tidlige år – det er ikke mere end 5-6 år siden 😉 – var i det hele taget præget af lidt større beslutninger, der har været grundlæggende for hvor vi er i dag. Siden er der taget et par yderligere beslutninger, dem kommer jeg tilbage til.
Vi fik hurtigt nys om, at der var igangsat byggeri og etablering af en foreningsby i den nordlige del af Strandparken – Den Blå Foreningsby – vi så med det samme et potentiale i at blive en del af fællesskabet her og vi har lige siden siddet med i bestyrelsen for at påvirke udviklingen i Strandparken.. Til at starte med holdt vi stædigt fast i vores Jollerampe, men med tiden gav det mere mening at skabe et ægte centrum for vores aktiviteter ved Den Blå Foreningsby – og sådan har det været de seneste 3-4 år.
Samtidigt – og et andet sted i byen – var man også i gang med at etablere lignende foreningsstrukturer, nemlig i Nordhavn. Her var vi også tidligt ude og har målrettet også søgt at præge udviklingen. Det særligt nye her var, og er, at der her blev skabt adgang til en sauna. Og en anden af de større beslutninger blev derfor i den forbindelse, at vi ville have medlemmer, der også lavede andet end at svømme mange meter. Og sådan blev det – nu har vi både svømmere, der er glade for at kunne holde varmen efter et koldt svøm og andre som holder mere af varmen og så køler sig ned efterfølgende i bølgerne. En god og rigtig udvikling.
Medlemmerne, der til dagligt boltrer sig på Amager, har ikke haft den samme mulighed, men har til gengæld taget livtag med at svømme hele året. Det startede for 3-4 år siden – selv havde jeg gang i forberedelserne til at skulle gøre mig klar til svømme langt i koldt vand, uden våddragt. Igen gik der ikke lang tid før andre fik lyst til også at prøve grænser i det kølige vand. Tidligere sluttede sæsonen jo nærmest i slutningen af august når vi havde været til Christiansborg Rundt – nu har vi de seneste 2-3 år svømmet året rundt, ikke så langt som om sommeren, men der svømmes og faktisk kan man også svømme langt, hvis man har udstyret i orden.
Parallelt med alle aktiviteterne i vandet, så igangsatte vi i bestyrelsen også et strategisk arbejde i 2019/2020 – her definerede vi vores strategiske pejlemærker, der virker som rettesnore for hvad vi går og laver til dagligt – “Kærligheden til havet” er det pejlemærke der står over de andre, og svømningen er stadigt en væsentlig del af vores DNA.
Fremtiden…
Men aktiviteterne vil fremadrettet også have andet indhold og ikke kun handle om at svømme. Foruden at flere af vores medlemmer har stor glæde af, at kunne benytte en sauna i Nordhavn, så vil vi i år også eksperimentere med nye typer vandaktiviteter, ligesom vi fortsat vil lægge energi i at fortælle historier om havet, fx via billeder, film og foredrag. Alt sammen for at understøtte det fantastiske fællesskab vi alle har fundet i- og omkring havet.
Jeg er super glad for det fællesskab Copenwater er blevet og jeg glæder mig vildt til at se, hvordan vi finder på at bruge det- og udvikle det sammen i årene fremover. Vi har brug for havet og havet har brug for os!
/Hans Henrik
#mitnavnerfisk
