En svømmedrøm går i opfyldelse i Sydafrika
Skrevet af Lise Bendixen
Jeg var i Sydafrika i 2012 og blev meget forelsket i landet. Jeg har været Open Water svømmer de sidste 15 år og har naturligt nok fulgt med i, hvad der sker af svømmearrangementer rundt omkring i verden. Takket være Facebook så jeg tilbage i 2016, at det var muligt at svømme fra Robben Island til Cape Town. Jeg så et billede af en svømmer i det store hav med Table Mountain (bjerg i Sydafrika) i baggrunden og det syn bevægede mig til tårer. Jeg blev også begejstret over navnet på eventet, som var Freedom Swim på Sydafrikas nationaldag til ære for Nelson Mandela.
I vinteren 2016 deltog jeg i Marocco Swim Trek http://www.moroccoswimtrek.com/eng/event.php og blev dermed introduceret til at svømme uden for Danmark og i Atlanterhavet. I foråret 2017 deltog jeg i Sardinia Swim Trek https://www.swimsardinia.com/ og fandt ud af at arrangøren, Matteo Testa, var gift med en sydafrikaner. Hun fortalte mig, at det var muligt at deltage i eventet, og jeg fik navnene på nogle kontakter.
Tiden gik og corona ankom og jeg mistede svømme gejsten, men så opdagede jeg Copenwater i Nordhavn og stille og roligt fik jeg opbygget en ny svømmeglæde. Pludselig dukkede min gamle ide om Sydafrika op igen. I sommeren 2022 træffer jeg beslutningen og sætter mig for at jeg vil til Sydafrika og svømme. Imidlertid har forholdene ændret sig og pga. af meget ustabile vejrhold er man gået væk fra at afholde eventet på en bestemt dag i april. I stedet har man lavet en periode, hvor man kan svømme den pågældende strækning under trygge forhold med følgebåd og lignende.
Træning i vand og på land
Jeg tager kontakt til min fantastiske træner fra KTK, Jens Petersen-Bach, som jeg kender helt tilbage fra min triatlon tid og som har hjulpet mig flere gange, når jeg har kastet mig ud i et udfordrende projekt. Jeg kontakter arrangøren fra BigBayEvents, Derrick Frazer, som erklærer sig villig til at hjælpe og fortæller mig, at februar er den perfekte periode at svømme i.
Jeg får derfor bestilt en rejse til Sydafrika i februar og starter målrettet træningen op fra 1. september, selv om der lige er en brækket fod, som kommer på tværs og skal hele. Jeg bliver kørt til Svanemøllen, så jeg kan svømme, og fra den 1. oktober fortsætter jeg i Kildeskovshallen, hvor jeg kæmper mig ned til bassinet, tager min walker af og svømmer så godt jeg kan.
Da foden er helet, starter jeg på min træners anbefaling, også på funktionel træning og løbetræning, alt sammen led i at gøre mig klar til distancen og vandet. En ugentlig træningsplan for mig var 4 svømmepas, 2 gange løb af en halv time og 2 gange styrke/funktionel samt yoga, hvis jeg havde tid og kræfter.
I min træning havde jeg selvfølgelig mest fokus på svømning, men interessant nok sagde min træner at, hvis der var et træningspas, jeg skulle springe over, var det svømning og i hvert fald ikke funktionel træning! Mine svømmepas lå mellem 3 og 5 kilometer pr. gang og blev naturligvis længere og længere jo tættere jeg kom på turen. Den sidste måned var to gange om ugen i våddragt og to uden, ca 15-18 kilometer i alt.
Parat til start i Cape Town
D. 17. februar ankom jeg i topform til Cape Town og var så klar til at svømme og få en af mit livs drømme opfyldt med mig i det store hav med Table Mountain i baggrunden. Men det skulle vise sig ikke at være så let. Lige ved ankomsten blæste det kraftigt op og gjorde det umuligt at svømme i nogle dage og efterfølgende droppede vandtemperaturen fra 17 til 11 grader. Ikke lige det bedste, når man nu havde forberedt sig i våddragt i Kildeskovshallen på 27 grader varmt og stille vand.
4 dage efter ankomsten lykkedes det mig at få et prøvesvøm i Langebaan nord for Cape Town. Det er en lagune og noget varmere at svømme i. Jeg mødte Derrick, der var ansvarlig for mit event. Han var en meget sympatisk mand, som inviterede på te i sit dejlige hjem med udsigt til Lagunen. Jeg havde 6 km fantastisk svøm i tidevands medstrøm med sæler og det tog kun 1 time og 40 minutter. Det var en god generalprøve til den egentlige svømmetur.
To dage efter havde vandtemperaturen sneget sig op på hele 12 grader, og da jeg skulle hjem 4 dage efter, mente vi, at det nok var det bedste tidspunkt at forsøge sig på.
Torsdag d. 23 feb tog jeg en taxa ud til Blouberg strand, hvorfra jeg skulle sejles til Robben Island. Jeg var både spændt og nervøs, sulten, træt, ked af det og bange, kort sagt mange følelser gik gennem mit lille hoved. Så spurgte Derrick: ”Are you ready for this”, hvor mit svar lød: “I don’t know, but it’s just water isn’t it?” Turen gik mod Robben Island. Vejret var fint og solrigt, selvom det blæste på Cape Town siden, hvor min datter havde fået aflyst sin surf time pga. vind. Ved Robben Island var vandet stille og fint, og jeg sprang forhåbningsfuldt fra båden og svømmede helt hen til kysten, og rørte en sten på stranden for at markere min start.
De første 100 meter gik gennem nogle megastore tang blade (kelp), som ikke lige var det sjoveste at starte i, men pludselig var de væk og så lå jeg i det kæmpestore ocean, næsten mutters alene. Lige bortset fra følgebåden, som var med til at sætte retningen for mig. Table Mountain på højre side og båden på venstre:
Af sted gik det. Jeg svømmede og svømmede med forplejning efter hver 40 tyvende minut. Den bestod af Rooibos te med sirup til at holde det værste salt fra mund og svælg. Det gik fint de første 2,2 kilometer, som blev tilbagelagt på 55 minutter. På dette tidspunkt går det stadigvæk fint. Senere blev jeg også ledsaget af et par delfiner, som beundrede min gode svømmestil.
Ingen walk in the park
Desværre skulle det ikke fortsætte så idyllisk. Vi nærmede os Cape Town siden, hvor det blæste mere og mere op. Derrick sagde jeg skulle sætte farten op for det ville blot blive værre i løbet af dagen. Så jeg blev pludselig sat på hårdt arbejde de næste par timer og det blev noget mere anstrengende. Jeg blev fløjtet tilbage til ledsagerbåden 8 gange, fordi bølgerne skubbede mig hele tiden væk. Jeg blev tilmed søsyg og kastede op mindst 6 gange. Ikke nogen walk in the park! De sidste kilometer føltes utroligt tunge og jeg lå og forsøgte at tælle minutterne til næste forplejning. For at det ikke skulle være løgn, måtte jeg kæmpe mig alene gennem brændingerne ind mod land, fordi bølgerne var for store for følgebåden.
Alt sammen i 12 graders vand. En gruppe, som havde svømmet turen om morgenen inden det begyndte at blæse op, sagde at af alle de gange de havde svømmet turen, var det her den værste strækning pga. vind og strømmen, som pressede dem nordpå. Det endte også med, at jeg slet ikke kom ind på den strand som var planlagt, men længere nordpå. Hele turen tog i alt 4 timer og 17 minutter og jeg svømmede 8,5 km. Den sidste kilometer tog i øvrigt 48 minutter, for jeg var godt træt.
Her på billedet kan man se hvorledes strøm og vind presser mig nordpå i løbet af ruten:
Dreams do come true
Inde på stranden stod hjælperen Megan og tog imod mig. Jeg var temmelig kold, meget træt og ekstremt emotionel, da jeg fik et kram af hende og hun hjalp mig ind i sin opvarmede bil beklædt med håndklæder (ja, det var sommer og 26 grader udenfor) og jeg fik en cola i hånden. Så kørte vi hen til Derrick, som var ankommet med følgebåden til en anden strand. Jeg blev hyldet af ham og hans bådkammerat. Så gik turen omsider hjem til hotellet, hvor jeg fik min medalje for velgennemført svømning (og nej, jeg havde endnu ikke fået våddragten af (se billede nedenfor).
Det var en fantastisk svømmetur og en uforglemmelig oplevelse. Jeg var ikke rigtig mig selv i flere dage, men havde ingen rigtige men efter turen, bortset fra lidt ømhed i højre skulder og begge balder. Jeg kan varmt anbefale andre at gøre det, men nej, det er ingen walk in the park og kræver en del forberedelse, både fysisk og mentalt.
Jeg har gennem tiden lavet mange sjove ting, redet på hesteryg i Rocky Mountains i Canada, gennemført en Ironman i København, besteget Kilimanjaro, men dette var for mig en helt unik og speciel oplevelse – måske fordi det har været en drøm i flere år. Hvad bliver det næste projekt – det ved jeg ikke. Jeg kan dog mærke at trods min alder på 56 år er det stadig muligt at have drømme og fuldføre dem. Jeg er vist den første person fra Danmark, som har svømmet dette event!
