[Denne kommentar er foranlediget af et spørgsmål til et facebookopslag på klubbens side, om hvorvidt åbentvandssvømning er en anden sport end bassinsvømning].

Lad mig sætte ord på hvorfor… Åbentvandssvømning er på vej til at blive aktivitetsgodkendt som disciplin i DIF-regi. Det betyder, at åbentvandssvømning forhåbentlig bliver godkendt på lige fod med svømning, vandpolo, livredning og udspring, der alle er discipliner under Dansk Svømmeunion som forbund. Her er det vigtigt at understrege, at (bassin)svømmesporten kun har højere status end de andre discipliner målt på medlemsantal – vandpolo, livredning og udspring er ikke underdiscipliner under svømmesporten. Svømning som aktivitet er en del af vandpolo og livredning, men vandpolo og livredning er så meget mere end svømning. Det samme gælder for åbentvandssvømning. De forskellige sportsgrene er blot samlet organisatorisk i en union/forbund under DIF. Ligesom langrend er en disciplin organiseret i Dansk Skiforbund.

I Copenwater mener vi, at åbentvandssvømning (A.K.A. open water svømning eller ’åbent vand’), er noget unikt. Det er en sport i sin egen ret. Er der tale om SVØMNING i både åbent vand og i svømmehal? Ja, men der slutter sammenligningen også mere eller mindre… Kort sagt adskiller ”åbent vand” sig ved: At foregå i åbent vand (søer, åer, havet og fjorde), at man svømmer sammen med andre og ikke på hver sin bane, at man skal orientere sig og skifte kurs, at vind og vejr er en betydelig faktor, at vandtemperaturerne kan svinge mellem 16-32 grader i eliteverdenen og 0-35 for alle andre, at våddragten giver opdrift og kræver en tilpasset svømmeteknik, at åbent vand er forbundet med naturoplevelser som man aldrig kan få i svømmehallen og ikke mindst at der er et socialt miljø omkring åbent vand, der eksisterer uden for bassinsvømme-miljøet.

I åbent vand er vandet aldrig det samme. En hvilken som helst åbentvandssvømmer kan skrive under på, at vind, strøm, vandtemperatur og dyre- og planteliv påvirker svømmeturen og er med til at gøre det meget mere interessant end at ”tælle fliser” i svømmehallen. Bassinsvømning foregår derimod i et kontrolleret element. I åbent vand svømmer man ikke på hver sin bane (som i bassinsvømning) men sammen og kan ligesom i cykling drage fordel af at svømme bagved og ved siden af en anden svømmer, hvilket skaber mulighed for en helt anden taktisk dimension end i bassinsvømning.

Hvorfor er det vigtigt at anerkende åbentvandssvømning som sport?
Fordi det har stor betydning for sporten idrætspolitisk og for tilgangen af nye åbentvandssvømmere. Åbentvandssvømmere ved allerede, at der er stor forskel på svømning og åbent vand. Begyndere ved det og elitesvømmere, der har prøvet det, ved det. Som vi siger i Copenwater, så er selv elitebassinsvømmere begyndere første gang de svømmer åbent vand, fordi forholdene ikke er som i svømmehal. De har ganske vist belæg for at blive hurtige åbent vand fisk, men der er en del nye ting at lære, så som at tang ikke er farligt og at der er specielle teknikker for at runde vendebøjer!

Idrætspolitisk er det vigtigt, fordi der skal særskilte ressourcer til at opretholde bl.a. et elitemiljø, uddannelsespakke og en videndeling omkring sporten og sikkerhedsaspekterne i åbent vand, som ikke kan kopieres fra bassinsvømning.

• Elitemiljøet: Man kan ikke bare tilmelde en landsholds-bassinsvømmer til OL-distancen på 10 km marathonsvøm og tro at de kan følge med dér – det kræver erfaring og en anden træning af atleten.
• Uddannelsespakke: Svømmeunionen og DGI Svømning har i en årrække haft diverse åbent vand uddannelser med fokus på undervisning, red din makker og skræddersyede livredningskurser, fordi man ikke bare kan bruge sin bassintræneruddannelse i åbent vand. Pakken af uddannelser skal forbedres og udvides.
• Videndeling: Der mangler viden om åbent vand ude i svømmeklubberne, der tøver med at igangsætte åbent vand hold og undervisning. Der er et kæmpe potentiale i bl.a. at stoppe ’blødningen’ af teenagemedlemmer i klubberne ved at tilbyde åbentvandssvømning, som kan give svømmerne nye udfordringer. Derudover er det nødvendigt med mere viden om sikkerhed og synlighed i åbent vand, så ingen hopper i alene, uden havtaske og pangfarvet badehætte og at alle kan redde sin makker.

Det er vigtigt at åbent vand anerkendes som en sport (disciplin i DIF-jargon), så der kan komme flere midler til og at den kan udvikle sig ud af sit eget spor. Potentialet er stort. Der er ca. 1200 registrerede åbentvandssvømmere i dag, men mange gange flere selvorganiserede (+4000 deltagere bare til Christiansborg Rundt), og flere og flere kommer til. Organisatorisk bør det være med Dansk Svømmeunion som repræsentativt forbund, der kæmper for åbentvandssvømnings særinteresser.

Christian Damgaard,
Formand i Svømmeklubben Copenwater