Fællestræninger
Vores ugentlige fællestræninger er et godt supplement til din holdtræning eller hvis du har lyst til et socialt svøm. Der er ingen træner, men altid en svømmemakker!
Vi afholder fællestræninger ved Amager Strandpark, Nordhavn eller Svanemøllen, hvor du kan møde andre svømmeglade fisk.
Fællestræningerne er åbne for alle – også for ikke-medlemmer, hvilket betyder at du er velkommen til at tage en ven med.
Til hver fællestræning bliver der oprettet en event på facebook med tidspunkt for fællestræningen, hvor du kan følge med i eventuelle opdateringer. Find vores facebook events her.
Nyt koncept – Intro til fællestræning
For at introducere nye svømmere bedst muligt til Copenwater og fællestræning konceptet så har vi valgt at introducere Intro til fællestræning. Det foregår den FØRSTE mandag, onsdag og søndag i månederne Juli, August og September. Du møder op 30 minutter inden den officielle fællestræning starter og bliver mødt af en Copenwater ambassadør, der giver en ekstra introduktion til lokation, forhold og faciliteter samt sørger for, at du har en buddy eller gruppe at svømme med til fællestræning!
Fællestræning Nordhavn & Svanemøllen Havn
Fra oktober til og med maj
- Mandage kl. 17.30 – Nordhavn VinterSvøm
Fra juni til september
- Mandage kl. 17.30 – SunsetSvøm ved Svanemøllebugtens Vinterbadelaug
Fællestræning Amager Strandpark
Fra oktober til april
- Onsdage kl. 17.30 – Amager VinterSvøm
- Søndage kl. 08.00 og kl. 10.00 – Weekend VinterSvøm
Fra maj til september
- Onsdage kl. 18.00 – Svøm Solen i Sænk.
- Søndage kl. 08.00 og kl. 10.00 – SøndagsSvøm
- Tirsdage og fredage kl. 06.30 – Sunrise, Svøm & Kanelsnegl.
Messenger Chatgrupper
Er du medlem af Copenwater, kan du tilmelde dig en af følgende Facebook Messenger chatgrupper, hvor medlemmer koordinerer fælles svøm ud over Fællestræningerne.
- Copenwater fisk i Nordhavn
- Amager Strand – fisk
- Amager Earlybirds
Skriv til hello@copenwater.dk med dit facebook navn, hvis du vil tilføjes en af grupperne.

