Mit navn er Karina Koning og jeg er 49 flotte år. Jeg arbejder med administration & regnskab for high class restauranter i København.
Fra løb til havsvømning
Med Coronas indtog primo 2020 fik jeg på Bispebjerg Hospital besked om, at jeg nok skulle finde noget andet at gå op i end at løbe. Jeg cyklede direkte hjem fra hospitalet og bestilte svømmeudstyr på nettet. Fuldstændigt uden at kende mit behov, men jeg boede tæt på stranden og tænkte, at så måtte jeg begynde at svømme…
Jeg startede min passion for havsvømning og køligt/koldt vand sammen med en veninde i maj 2020. Vi gik i fra enden af Amager Strandvej og prøvede os frem. Til at starte med var det 200-300 meter per tur. Jeg kunne slet ikke svømme, men det var sjovt. Vi fik hurtigt øje på flokken af svømmere, der samledes hver morgen foran Copenwater’s udhæng – og blev mere og mere nysgerrige. I løbet af sommeren var vi sluset ind i fællesskabet, og begyndte at gå i sammen med ”flokken” på ydersiden. Alle var imødekommende og rummelige og sikke en forandring at komme ud på ydersiden fremfor at ligge i det mørke vand i lagunen.
I opstarten af min berøring med Copenwater, tilmeldte jeg mig et vintersvømmehold, og som helt nybegynder svømmer var det kæmpestort at træde ud i det store, mørke, kolde og bølgende hav og faktisk have en intention om at svømme. Det er en af mine bedste oplevelser med Copenwater.
Klubfællesskabets betydning
Jeg er opvokset ved den nordjyske vestkyst og har aldrig været særlig bevidst om min tilknytning og afhængighed af havet. Som barn og ung var havet bare noget, der var dér. Det var noget jeg havde respekt for, men jeg tog det som en selvfølge.
I mange år havde jeg fået mig selv overbevist om, at jeg kun gik i vandet, hvis det var mere end 25 grader, og til trods for varmegraderne syntes jeg stadig, at det var pi**e koldt. Den overbevisning ser jeg tilbage på i dag og tænker, at jeg fortryder alle de glæder og oplevelser, jeg har holdt mig selv væk fra. Sikke noget vrøvl! Havet er dejligt hele året rundt, og når det er koldt mærkes det bare anderledes.
Klubfællesskabet var med til at skubbe mig i gang og skabe min interesse, men jeg formår at vedligeholde den selvstændigt ved både at dyppe og svømme året rundt – både i klubregi, men også solo. Fællesskabet understreger glæden både ved havet, men også for samhørigheden. Dét, at det er sjovt at opleve og dele med ligeværdige ”fisk”.
Jeg nyder, at der sker så meget forskelligt i Copenwater – alt fra ugentlige fællestræningsdage til mere arrangeret events som fx ”Sikkerhed i koldt vand”, ”Alegræs foredrag” og ”Videoaftener”, men det jeg nyder allermest, er at man kan deltage lidt eller meget og alligevel blive budt velkommen og føles sig inkluderet.
Havets betydning
På det nære personlige plan er havet en vigtig faktor i min hverdag. Jeg har det som om, at jeg nærmest kan mærke, det kalder på mig, og at jeg kan føle, at jeg ”trænger til” et køligt dyp, fordi det ligesom nulstiller min krop og tankevirksomhed. Jeg nyder at bo mindre en 1 km. fra vandkanten. Et aktiv jeg meget nødigt giver afkald på i dag.
Jeg synes, at vi er et sted i udviklingen, hvor vi ikke kan tillade os, ikke at bekymre os om den miljøpåvirkning, vi som samfund trykker ned over naturen og havet. Jeg kan føle mig hjælpeløs i den store opgave, som ligger foran os alle for at få rettet op og rettet nok op før det er for sent. Jeg har kæmpe respekt for dem, som faktisk træder til og forsøger at løfte og løse og skabe forandringen.
I dag er det bedste jeg gør at tale godt om havet og alle dets fortræffeligheder og muligheder og opfordre alle andre til at bruge det, se det og passe på det.
Jeg vil gerne gøre mere, men jeg har ikke fundet min rigtige tilgang (endnu).
Mine tanker om fremtiden
Jeg håber, at klubben formår at både sætte sit aftryk og retning for havmiljøet og svømning i åbent vand samtidigt med, at den fortsat rummer de mange forskellige medlemmer, og deres forskellige behov og niveauer. Jeg har meget glæde af at kunne spejle mig i andre med samme interesse, og det er for mig inspirerende at få lov til at svømme med personer på et højere niveau. Det skærper nærmest min interesse. Derfor håber jeg, at Copenwater vil huske at blande niveauer i deres aktiviteter, så vi ser og lærer af hinanden.
Skrevet af Karina Koning
