Mit navn er Christine Østerskov Kastrup, jeg er 43 år og bor på Østerbro med min mand, 2 børn, 8 duer og 1 slange. Til daglig arbejder jeg som Sektionsleder i SAMF-Uddannelse, Københavns Universitet.
Sådan startede det hele
I foråret 2019 var børnene nået en alder, der betød jeg godt kunne være lidt mere hjemmefra og derfor tænkte jeg at, nu skulle det være nu, at jeg skulle i gang med at svømme i havet. Jeg har altid været glad for at svømme og elsker havet. Og min søster havde nogle år forinden været med i en svensk OW gruppe og det lød bare rigtig fedt. Dragten blev købt og testet af på Enø og ved Svanemøllen strand, men jeg ville gerne finde nogle svømmevenner. En søgning på nettet og jeg faldt over CopenWater og så at de havde et introduktionskursus til OW i Nordhavn i juni måned og jeg tænkte at det ville være en god måde at møde andre og finde nogle svømmemakkere. Det lykkedes og jeg mødte Susan Vincent, Christian og Jesper Damsgaard – og derfra fik vi startet op på Fælles-træningerne hver mandag kl 17.30, Fælles-træningerne har været der lige siden – året rundt og i alt slags vejr. I starten var vi ikke så mange, men vi holdt fast og gruppen er vokset lidt hvert eneste år. Og fordi vi havde et så godt fællesskab, så måtte vi jo også prøve at svømme selvom havtemperaturen faldt og det blev mørk og koldt. Og sikke en fin gruppe af pingviner vi nu er i Nordhavn der også nyder at dyrke vintersvømning med og uden dragt.
Et unikt fællesskab
Fællesskabet har betydet at jeg har udviklet mig meget som svømmer og jeg har virkelig fået rykket mine grænser både mht distance og kuldetolerance. Og meget lykkelig var jeg forrig sommer da jeg gennemførte min første 10 km svøm sammen med et andet skønt svømmefælleskab EnøEOW. Men personligt har svømningen og fællesskabet også gjort noget godt. Jeg er blevet mere glad, har fået mere energi og føler mig stærk både fysisk og mentalt. Svømningen giver mig en indre ro og styrke jeg også tager med mig ind i mit lederjob og familieliv. Aldrig før har jeg følt mig så tilpas i et fællesskab. Jeg har fået mange utroligt gode og stærke venskaber jeg værdsætter utrolig meget. Den tillid og åbenhed vi har over for hinanden, bidrager til en fællesskabsfølelse der for mig er helt unik.
Livet under havet skærper mine sanser
Noget jeg også værdsætter ved svømningen er at se og følge med i livet under havet. Det skærper mine sanser. Synet af gobler, fisk, muslinger og planter gør mig nærmest lykkelig. Hvad enten det er når jeg ser en fladfisk, en krabbe der spurter over bunden eller de fine små detaljer på muslinger der er lidt åbne. Jeg skal altid lige mærke blødheden, når jeg stryger hånden over mit “vende-trappetrin” hvorpå der gror fine grønne alger i Nordhavn, og altid tilse “mine små fiskebørn” et særligt sted ved Svanemøllestrand. Og herligt at det når jeg er på Bornholm og svømmer igennem tangplanterne på lavt vand og min svømmeven Kim Kjærulff ligger på lur efter den næste store sten, så vi får os et godt grin. Eller vi er på svømmetur i Hellerup og jeg finder en musselmalet tallerken på bunden, der skal med hjem i havtasken. Nu er den blevet til kunst hjemme hos den skønne fisk Marie-Louise Kristensen. Havet giver så meget til mig, og det bedste jeg kan gøre, er at bidrage til at vi skal passe på det. Så jeg fylder gerne havtasken med en stor plasticpose, gummihandsker eller andet godt jeg finder på bunden af havet. Og på arbejdet er jeg klimaambassadør.
Fremtiden i vores skønne svømmefællesskab
Mit håb for fremtiden er, at jeg fortsat vil udvikle mig inden for svømning og jeg får svømmet flere forskellige steder i Danmark – både kolde, varme, korte og lange distancer. Jeg glædes også over de ture og arrangementer jeg har været med til at arrangere i det forgangne år og jeg håber at jeg fremover kan bidrage til at også andre får mange gode svømmeoplevelser året rundt. Det jeg brænder for, er at skabe gode svømmeoplevelser for både nye og erfarne havsvømmere. Svømmeoplevelser med fokus på sikkerhed og fællesskab – konkurrence elementet må andre stå for.
Derudover så ønsker jeg, at vi fortsat er en forening der er gode til at tage imod nye svømmere. At selv om vi er en fasttømret gruppe, så er der plads til mange flere og at vi også husker at sende det signal når der kommer nye. Hvis nye bliver mødt med et velkommen og ”skal vi to ikke svømme sammen i dag”, så gør det en kæmpe forskel – det har jeg mærket på egen krop. Og det skal jeg minde mig selv om en gang imellem. Når jeg er mødt op nye steder, så har jeg virkelig taget mod til mig. En af grundene er nok fordi jeg ikke ligefrem ligner eller er en atletisk svømmer, men jeg har været fast besluttet på at det ikke måtte hindre mig i at gøre det jeg elsker – havet er åbent og der er plads til alle. Også på Enø og Bornholm er jeg blevet mødt med åbne arme første gang jeg dukkede op. På en efterårsferie på Bornholm fandt jeg Jesper Westleys svømmegruppe på Facebook og så et opslag om en svømmetur. Jeg tog mod til mig og kørte derhen. Der blev jeg mødt af Jeanette Uldahl der straks sagde – ”vi to svømmer sammen”. Jeg følte mig så velkommen og tryg. Glemte alt om mine bekymringer og fik en svømmeoplevelse og en svømmemakker for livet den dag – og ugen efter var Jeanette også en del af CopenWater.
Skrevet af Christine Østerskov Kastrup
