Svømning, sol, surf – og mere svømning
Af Line Trolle
Vil du forbedre dine svømmeevner i et inspirerende miljø? Tag med Copenwater til Club La Santa, som tilbyder en uges svømmecamp, hvor du kan få styrket din teknik, opbygge din udholdenhed og få ny energi i en fantastisk ramme.
I slutningen af november drog 19 Copenwater medlemmer afsted mod varmere himmelstrøg på vulkanøen Lanzarote for at deltage i International Swim Camp på Club La Santa. Her bliver der budt på intens træning af udholdenhed og masser af udfordrende svømmeøvelser med sjove navne som Shakira hips, chicken wing, sharkfin, catch up og finger trail. Blot for at nævne en lille del.
Alle kan deltage, uanset om du er nybegynder, erfaren motionist eller elitesvømmer. Træningsprogrammet er skræddersyet til at imødekomme forskellige niveauer, så alle deltagere får maksimalt udbytte af opholdet.



Træning i verdensklasse
På Club La Santa har du adgang til moderne faciliteter, herunder opvarmede olympiske svømmebassiner og professionelt trænerteam. Dagene er fyldt med:
- Tekniktræning: Fokus på kropsposition, vejrtrækning og armtræk.
- Intervaltræning: Forbedre din fart og udholdenhed.
- Videoanalyse: Analysér din svømmeteknik med hjælp af videooptagelser.
- Styrketræning og mobilitet: Øvelser på land, der støtter din udvikling i vandet.
Når man deltager i Swim Camp, melder man sig enten til at svømme én eller to gange dagligt. Prisen er henholdsvis 110 eller 195 euro. Der svømmes klokken 8.00 om morgen og igen klokken 15.00 om eftermiddagen. Begge sessioner er på cirka halvanden times varighed.
De to yderst kompetente trænere er britiske Tanja Allen og tyske Stephan Vuckovic. Begge er tidligere triatleter, Stephan endda med sølvmedalje fra OL i Sydney i 2000.
Testimonials:
Undervisning: svømmeteori, videoanalyse, individuel tilretning, gentagelse af individuel tilretning på daglig basis (har ikke noget med indlæringsvanskeligheder at gøre!!!), landtræning, opvarmning før vandgang, 30 km svøm på en uge, 2 gange hver dag. Kompetente trænere.
Prøvede at svømme i Atlanterhavet. Mange fisk, nok 20 forskellige, meget salt vand så tungen føltes opsvulmet og læberne udtørret.
Kroppe gjorde efter hjemkomst krav på restituering.
– Jesper

Lanzarote er desuden kendt for at være et af verdens bedste surfspots. Øen har blandt surfere verden over fået det velfortjente navn “European Hawaii”. Her er der bølger til alle niveauer – hele året.
For begyndere og let øvede kan det anbefales at prøve kræfter med de mindre bølger (som alligevel er pænt store, når man ligger på det lille bræt) på Famara Beach. Man kan tilmelde sig surflektion på Club La Santa for 65 euro, og det er alle pengene værd. Med i prisen er fragt til og fra Famara, udlejning af våddragt, surfboard og grundig opvarmning og instruktion i grundlæggende surfteknikker af professionelle surfinstruktører.
I byen La Santa, der ligger cirka 2 kilometer fra Club La Santa, kan man opleve nogle af verdens bedste surfere, der kommer hertil for at surfe på de magiske reef break. Imponerende, kraftige bølger, som kræver en god manøvrering. Meget fascinerende at kigge på. Byen er for det meste indhyllet i havgus på grund af de store bølger. La Santa er desuden et besøg værd for lækre tapas restauranter, både til frokost og aften.
Swim Camp 2024 levede i den grad op til forventningerne i en kombination af intensiv svømmetræning, mange andre sportsaktiviteter, solbadning i bedste charterstil og skønt samvær med de andre deltagere fra Copenwater.
My third year back. Familiar faces, new friends, and new hygge experiences. Lots of vitamin D recharging. 50 meter olympic pool twice a day, and the FOMO is real when you skip a training session. Good company. Exploring and experiencing surrounding towns on bikes is lovely when you figure out how to bike with the wind with friends. Driving in Lanzarote is new for me. César Manrique´s houses are dope. MASSAGES is a must, and so is attending the silent trampoline session once!
– Sharon
Jeg oplevede gruppen som homogen og inkluderende. Få af os deltog ikke i den organiserede daglige svømmetræning.
Det var min første gang på Club La Santa, og jeg blev positivt overrasket over variationen af de fysiske aktiviteter og æstetikken på stedet. For eksempel kan man booke sin egen svømmebane for en halv time eller få kyndig instruktion i forskellige svømmestile og introduktion til “dryland swimming session”.
Min veninde Lotte og jeg nød også Lanzarotes barske natur på cykel, i bil og til havs. Med ophold undervejs i små landsbyer, der bød på friske blæksprutter og andre spanske tapas specialiteter.
Det bliver fem ud af fem stjerner her fra.
– Annie
Information om La Santa 2025
Træningstur til La Santa sport Sidste år var vi 19 personer der tog på træningstur til Club La Santa. Vi gentager turen i 2025. Der er afgang fra København fredag den 28. november og morgenen og hjemkomst fredag den 5. december om aftenen. Vi forventer 16-24 deltager i år.
Der er forhåndsreserveret 25 pladser, og forhåndsreservationen udløber ultimo april – hvor der også skal betales depositum. Derefter kan der ikke garanteres, at der er flere pladser. Generelt er alle uger i efteråret/vinteren udsolgt. Tilmelding og betaling af depositum vil således skulle ske ultimo april. Der er oprettet en facebookgruppe ”Copenwater La Santa sport 2025” som man kan deltage i, hvis man er interesseret i at deltage. Hvis man har spørgsmål så kontakt Anders Staffe evt på facebook eller på staffeanders@gmail.com.
Detaljerne…
Prisen for turen afhænger af antallet af personer pr. lejlighed og typen af lejlighed. Den billigste type lejlighed er Comfort 1. Ved to personer i en lejlighed er prisen 8.150 kr. pr. person. Comfort lejlighederne ligger i den centrale del af komplekset. Lejlighederne er indrettet med et soveværelse og stue/køkken hver en tredje person kan sove på sofaen. Ved tre personer er prisen 6.800 kr. pr. person. Vi har også mulighed for suite lejligheder der ligger med mere separat, hvor der to soveværelser og to badeværelser. Ved 4 personer er prisen i disse 9.600 kr. pr. person. Prisen er for fly, lejlighed og transport til og fra La Santa sport i bus. Hvis du ikke umiddelbart har en at bo sammen med så finder vi en eller flere at sætte dig sammen med. Hvis man ønsker 14 dage i comfort lejlighed og er 2 personer er prisen 11.850.
Vi har ikke selv trænere med fra Copenwater, men den engelske svømmetræner Tanja Slater og den tyske svømmetræner Stephan Vuckovic afholder en svømme camp som man kan tilmelde sig for 195 euro (TBC). Ugen indeholder 12-13 lektioner i vandet af 60-75 minutter, en gang træning på land og et foredrag. Der er fokus på tekniktræning og personlig vejledning. Der laves desuden en videooptagelse af alle deltagere, men en personlig gennemgang. Man kan selvfølgelig også ”bare” vælge at deltage i de normale aktiviteter som Club La Santa udbyder, herunder også deres svømning.

