Fra B-menneske til morgen-fisk
Skrevet af Kristine Himmelstrup
Uret ringer, det er tirsdag i december og klokken er 05.20 – det er helt mørkt udenfor. Jeg brygger kaffe til termokanden og sætter mig op på min cykel og cykler fra Nørrebro mod Amager Strand. Det er koldt, men jeg er pakket godt ind i mange lag tøj. Turen mod Amager er fredfyldt og vinden giver mig sved på panden. Ved Ankomst til Amager Strandpark møder synet mig af overhænget med lys i og mine svømmekammerater, som byder mig godmorgen. Vi iklæder os dagens beklædning – for nogen dragt, for andre speedos only. I dag kører jeg speedos only (badedragt). Klokken nærmer sig 6.30, som er splash time. Vi går i samlet flok ned mod vandet med vores lysende havtasker i flotte neonfarver, som lyser sandet op. Overtøjet – dryropes – lægger vi i de huller, nogen allerede har gravet i sandet i weekenden. Jeg kigger på det mørke vand og mærker blæsten. Jeg tænker: hvorfor er det nu, jeg gør det her? Vi går samlet ud til første hjørne af Helgoland – ”God tur” lyder det og vi sætter i gang i hver vores tempo. Jeg mærker vandet mod min krop; mine lår, mine kraveben og mit ansigt bliver koldt. Hovedet bliver tomt. Det er meditativt og jeg kommer helt ind i mig selv. Jeg føler, jeg er i ét med naturen. Det eneste jeg kan se, er lyset fra fyret og momentvist de andres havtasker. Jeg kan ikke snakke med nogen, kan ikke tjekke en telefon eller læse – jeg skal bare svømme og trække vejret. Min krop er kold men jeg fryser ikke. Jeg mærker efter noget tid varme komme fra mine led og indefra. På vejen ud hjælper strømmen mig på vej. Jeg kæmper med bølgerne på vejen tilbage og mærker, hvor tæt på naturens og dens stærke og foranderlige kræfter jeg er. Efter svømmeturen mødes vi alle igen i overhænget. Kulden begynder at melde sig i kroppen og rystende får vi hurtigt tøj på og hælder kaffe op i vores rystende kopper. Vi hyggesnakker – om alt fra weekendens strabadser, saunamuligheder, svømmeudstyr, verdens udfordringer, nye fællesdanse og hvem der skal have snegle med på fredag. Hvis vi er heldige (hvilket vi ofte er), får vi endda en smuk solopgang med os på vejen, før vi hver især drager mod arbejdet. Og det er det svar, jeg giver mig selv, når jeg står i vandkanten, på hvorfor jeg gør det igen og igen. Det er virkelig magisk. Jeg har svømmet med Copenwater siden april i år – før det har jeg aldrig svømmet i åbent vand mere end på en almindelig strandtur. Min kære veninde, Mette, tog mig med en tidlig april-morgen, og jeg som er udpræget B-menneske var overbevist om, at det nok ville være en engangsforestilling. Alligevel finder jeg mig selv her otte måneder senere, klar så snart uret ringer 5.20 – gerne minimum 2 gange om ugen. Beskrivelsen af oplevelsen ovenfor tager udgangspunkt i en skøn vintermorgen, men forår, sommer og efterår er også virkelig skønne på hver deres måde og byder på lige så fantastiske naturoplevelser: smukke solopgange, udsyn til fisk og krabber, sandbundens naturlige udvikling, tangen der spirer, gror og forsvinder som bladene på træerne i takt med årstiderne. Alt dette får jeg lov at opleve, inden de fleste er stået op. Dét er naturens magi. Samtidig oplever jeg den hyggelige og gæstfri stemning, der er i overhænget med alle de skønne mennesker fra Copenwater, som har fået mig til at føle mig velkommen fra dag et. Dét er Copenwaters magi! 
